Aabenhus´s BBQ

Aabenhus´s BBQ

Opskrifter, Erfaringer og tips til grillen.

Her vil jeg blogge om mine kreationer og erfaringer på Weber kuglegrill og Gasgrill.
Samt ligge spændende opskrifter af det jeg laver.

Hilsen

Søren Aabenhus

Aabenhus vs. Nordens farligste fisk 1-0

Mine GrillerierPosted by Søren Aabenhus Sat, June 11, 2011 08:54:12

Lige nu er det højsæson for Fjæsing ved de danske kyster, så igår ved jeg et smut ved fiskemanden, hvor jeg købte et kilo Fjæsingefileter for 80 kr..
Fjæsingen er nordens giftigste fisk.
Det siges at stikket er så smertefuldt at folk har skåret bl.a. fingre af for at slippe for smerten. Fjæsingens gift er dødelig for småfisk, men kan også være farlig for børn og ældre mennesker. Jeg husker selv hvor bange vi var for at træde på dem da jeg var barn og opholdt mig det meste af sommeren ved stranden, det er heldigvis aldrig sket..

Jeg valgte den nemme løsning igår og købte færdigt skåret fileter, men ellers er det bare at skære fileterne af som på hvilken som helst anden fisk, men dog være opmærksom på piggene på ryggen..

Jeg fik desværre ikke taget nogle "før" billeder af fjæsingerne heller ikke under tilberedningen, men det er jo også det færdige resultat som tæller smiley

Men jeg friterede fileterne i min Weber støbejernswok hvori jeg havde opvarmet 1 liter solsikkeolie.
Fileterne dyppede jeg inden da i mælk og vendte dem i en blanding af rasp, fuldkornsmel, salt og peber.
Fileterne fik ca. 3 minutter i olien til de var flotte gyldne og blev derefter serveret med nye Samsø kartofler, persillesauce og lidt citron..

Vil du selv prøve at lave Fjæsing kan du sagtens lave dem på en almindelig stegepande, du skal dog huske at stege dem med skindsiden nedaf først, da de ellers vil krølle helt sammen..

De friterede Fjæsinge fileter kan også bruges som små hapsere sammen med en frisk dip, da de er meget faste i kødet og lige til at bide af..

Velbekomme






  • Comments(2)//www.aabenhus.com/#post24