Aabenhus´s BBQ

Aabenhus´s BBQ

Opskrifter, Erfaringer og tips til grillen.

Her vil jeg blogge om mine kreationer og erfaringer på Weber kuglegrill og Gasgrill.
Samt ligge spændende opskrifter af det jeg laver.

Hilsen

Søren Aabenhus

Så er det klejnetid

Mine OpskrifterPosted by Søren Aabenhus Sat, November 22, 2008 09:01:54

Så er det klejnetid... Og Klejner kan man sagtens lave på Weberen det eneste tilbehør du skal bruge er en Weber Wok og en hulske..

Her er opskriften.

500 Gram Hvedemel
1 Tsk. Hjortetaksalt
1 Tsk. Kardemomme
3 Spsk. skal af reven Citron
150 Gram Smør eller Magarine
125 Gram Sukker
2 Æg
2 Spsk. Fløde.

Mel, Hjortetaksalt, Kardemomme og citronskal blandes godt og herefter smuldres smør/magarinen i blandingen og sukkeret tilsættes sammen med æg og fløde.

Dejen æltes godt hvorefter den skal hvile i køleskab et par timer.

Dejen rulles nu ud i 3-4 mm tykkelse og skæres ud med en klejnespore/klejnehjul. Hvis man ikke har en klejnespore som deler klejnerne ud enkeltvis kan man skære dem så de er 7 cm længe og 2 cm brede, skær et snit midt i stykket.
Nu vrides den ene ende igennem snittet i midten på alle klejnerne og de er klar til kogning.
Klejnerne skal koges i varm Palmin til de er flotte lysebrune, og herefter skal de dryppes af på et stykke fedtsugende papir..
Palminen er klar når det syder omkring en tændstik man stikker i.

PAS PÅ dig selv og andre når du arbejder med varm Olie ved grillen, du bør ikke koge klejner med børn og husdyr i nærheden.
Skulle det ske at der opstår brand i den varme Olie så læg låget på og luk for topspjældet.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.